Socialdemokraterne støtter alligevel ikke et forslag om at gribe ind overfor afdragsfrie boliglån. Dermed smuldrer det flertal, der fredag tegnede sig for et indgreb mod de afdragsfrie lån til boligkøb. Socialdemokraternes boligordfører, Rasmus Prehn, er ifølge Information positiv overfor et forslag fra Dansk Folkeparti om at begrænse lånemulighederne for unge boligkøbere. Men det afviser han nu. »Det er taget ud af en sammenhæng, hvor der kom en masse forbehold ind imellem. At man er klar til at drøfte et forslag er ikke det samme som at være positiv«, siger han, og understreger, at Socialdemokraterne er skeptiske over for indgreb på området. »Vi vil ikke gøre det sværere for de unge at komme ind på boligmarkedet«, siger han. To muligheder Både De Radikale, Dansk Folkeparti og SF er dog parate til at begrænse mulighederne i de afdragsfrie lån, men der er dog ikke enighed om, hvordan indgrebet skal se ud. Indtil videre er to begrænsningsmodeller i spil. De Radikale foreslår en ordning, der lægger en begrænsning på hvor stor en andel af boligens pris, der må være finansieret at et afdragsfrit lån. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har foreslået at ændre loven om afdragsfrie lån, så nye huskøbere ikke får adgang til de attraktive lån før efter en årrække.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























