Gæster og ansatte fra en McDonalds i Odense brugte lørdagen på at bladre i politiets forbryderalbum i et forsøg på at identificere den mand, der fredag aften gik amok og jagtede en familiefar rundt i restauranten med en dolk. Politiet i Odense oplyser, at den ukendte mand var så højrøstet hos McDonalds i Tarup, at en far, der var på stedet med sine fire børn, bad ham dæmpe sig. Det fik den ophidsede mand til at jagte den velmenende far rundt med en jagtkniv. Snublede på p-pladsen Familiefaren forsøgte at værge for sig med en løftet skraldespand, men blev jagtet helt ud i køkkenet og videre ud på p-pladsen, hvor den knivbevæbnede mand til sidst snublede. Han nåede at komme væk, inden politiet ankom til stedet.
Knivbevæbnet mand jagtede familiefar på McDonalds
Lyt til artiklen