Lørdag aften fejrede godt 1.500 mennesker 35-års fødselsdag for Det Frie Gymnasium i København i Den Grå Hal på Christiania. Men egentlig er der ifølge elever og lærere ikke noget at fejre. Gymnasiet har ligesom fire andre gymnasier fået afslag på dispensation til at fortsætte sin særlige profil med teaterfag på højniveau, gruppeeksaminer og karakterfrit studieliv. For gymnasiet skal indordne sig under den nye gymnasielov, der trådte i kraft i august i år. 'Forfærdeligt' »Det er grundlæggende forfærdeligt«, siger rektor Ejner Ritterband: »Det Frie Gymnasium har haft en særlig profil og status i samtlige 35 år, men nu kommer man med en lov, som sikrer størst mulig ensretning og gør op med tanken om, at hele formålet med friskoler er at dyrke forskellighed«. Ifølge Ejner Ritterband betyder det en normalisering af skolen, som vil ramme udviklingen af gymnasierne. Han peger på, at Det Frie Gymnasium på mange måder har inspireret det, som nu bliver udmøntet i den nye gymnasiereform. Gymnasiet har arbejdet med tværfaglige projekter siden 1973 og var det første til at arbejde med en introduktion til sprog, som i den nye reform er blevet til faget almen sprogforståelse. Minister: Alle skal gennem reform Undervisningsminister Bertel Haarder (V) begrunder i et brev afslaget med, at man ikke vil give særlige dispensationer, når der netop er lavet en reform, hvor der er taget politisk stilling til, hvilke fag der må være. »Når man har lavet en reform, som alle andre gymnasier skal rette ind efter, så skal Det Frie Gymnasium også gøre det. Masser af gymnasier vil gerne have lov at køre videre, men det er der ingen, der har fået lov til, og så må Det Frie Gymnasium også tilpasse sig de meget vide rammer, der er i gymnasiereformen, og som efter min mening ikke er for stramme - men for vide. De andre gymnasier vil synes, at det er ejendommeligt, hvis Det Frie ikke skal forandre sig ligesom alle andre«, siger Bertel Haarder. Håbløst argumentDet Frie har jo haft dispensation i 35 år ... »So what!«. Lad mig nu tale ud. Meget af det, som Det Frie har arbejdet med, er jo det, som den nye gymnasiereform indfører - projektarbejde f.eks. Hvis ingen gymnasier får lov til at lave forsøg, så får man vel heller ingen udvikling? »Det er en håbløs argumentation, for den nye gymnasiereform giver netop vide rammer. Måske for vide. Man må altså foretage forsøg inden for de nye ekstra vide rammer, og jeg skal ikke være den minister, som gør de rammer endnu videre, for jeg har mere lyst til at gøre rammerne mindre«. Også Avedøre Gymnasium har fået afslag på at fortsætte deres populære filmlinje. Formanden for gymnasierektorerne, Peter Kuhlman, mener, at Bertel Haarder gør ret i at nægte skolerne deres særkende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























