Søndag ledte politiet i København stadig efter både en voldsmand og en Saab på svenske plader. Imens blev en mand fængslet efter en voldsom afstraffelse af en mandlig bilist på Østerbro. I går eftermiddag så en række forbipasserende borgere, hvordan to mænd pludseligt hev en mandlig bilist ud af hans bil og begyndte at slå og sparke på ham. Det lykkedes dog manden at flygte, da de to forsøgte at trække ham ind i bilen. Den ene stak af i hans sorte Saab, mens den anden begyndte at jagte ham til fods. Det skulle han dog ikke have gjort, for kort tid efter blandede politiet sig også i jagten og fik ham løbet op. Han blev søndag fremstillet og fængslet i 12 dage. Politiet forsøger nu at finde hoved og hale i historien.
Mystik omkring overfald mod bilist
Lyt til artiklen