Da de danske vikinger for mere end 1.000 år siden sejlede til England for at røve og plyndre, efterlod de sig ikke kun et spor af død og ødelæggelse. Barbarerne fra øst satte også et tydeligt genetisk præg på den britiske befolkning, fordi vikingerne i stor stil indlod sig med den kvindelige del af befolkningen. Nej til anonyme donorer Nu genoptages trafikken om end under mere fredsommelige former. Baseret på leverancer fra den danske sædbank Cryos vil et antal sædskibe bemandet med læger og sygeplejersker tilbyde barnløse britiske par at blive insemineret i rum sø. Forklaringen på sædskibene er, at det fra næste år bliver et britisk lovkrav, at alle sæddonorer skal optræde med navn. Allerede nu er der mangel på sæddonorer i Storbritannien, og når forbuddet mod anonyme donorer træder i kraft, vil ventelisterne eksplodere. Lederen af Cryos, Ole Schou, bekræfter, at han er blevet kontaktet af flere læger, der har spurgt om Cryos vil levere sæd til skibe, der vil tilbyde inseminering uden for den britiske 12 sømilezone. »Skibene får indrettet en klinik og bemandes med læger og sygeplejersker, der kan foretage behandlingen. Vi har sagt ja til at forsyne skibene med sæd, så længe det foregår under betryggende former«, siger Ole Schou. Furore i Storbritannien Det er uvist, hvornår sejladsen starter, men nyheden har ifølge BBC News vakt stor furore. Repræsentanter fra det britiske sundhedsvæsen erkender, at de ikke kan stoppe trafikken, da skibene sættes ind i internationalt farvand. Samtidig opfordrer de barnløse par til at overveje situationen nøje, fordi de afskærer sig fra hjælp i det britiske sundhedssystem, hvis de bruger skibet. Cryos har medvirket til over 10.000 graviditeter i mere end 50 lande verden over siden 1991.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























