Mary indlagt på fødeafdeling til observation

Kronprinsesse Mary er indlagt med plukveer seks uger, før hun forventes at skulle føde. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Kronprinsesse Mary er indlagt med plukveer seks uger, før hun forventes at skulle føde. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Kronprinsse Mary blev i aftes indlagt på Rigshospitalets fødeafdeling med sammentrækninger i livmoderen. Ifølge lægerne er hendes tilstand stabil, men alle arrangementer er aflyst indtil fødslen. Den ventes at finde sted om seks uger. »Kronprinsesse Mary er nu seks uger før forventet fødselstidspunkt. Kronprinsessens tilstand er stabil, og hun har det godt. Hun forbliver indlagt til observation indtil videre«, siger centerdirektør, professor Bent Ottesen og klinikchef Morten Hedegaard fra Rigshospitalet ifølge en pressemeddelelse. Kronprinsen overnattede på hospitalet Rigshospitalet ønsker ikke at oplyse yderligere om kronprinsessens tilstand. Kronprins Frederik har opholdt sig på Rigshospitalet sammen med kronprinsessen hele natten. Efter lægernes råd aflyser kronprinsessen alle arrangementer, indtil fødslen har fundet sted. Plukveer er helt almindelige Plukveer i slutningen af graviditeten er almindelige. Marys foster vejer omkring to kilo og kan uden større vanskeligheder klare at komme til verden nu. Kronprinssse Mary er langt fra ene om sine plukveer. Langt de fleste gravide oplever de små sammentrækninger i slutningen af graviditeten. Hvile kan få plukveerne til at gå i sig selv, men de kan også udvikle sig til rigtige veer, og så er fødslen nært forestående. »Både for førstegangsfødende som Mary og for kvinder, som har født tidligere, er det helt almindeligt at blive hjemsøgt af plukveer. De kan blive udløst ved stor fysisk anstrengelse og også opstå, hvis man er stresset«, siger chefjordemoder på Frederiksberg Hospital, Dorthe Taxbøl. Skyldes ikke stress Hun tror dog ikke, at kronprinsessens plukveer skyldes hverken fysisk eller psykisk stress. Havde det været tilfældet, var de kommet på et tidligere tidspunkt i graviditeten. »De skyldes snarere, at hun er langt henne i sin graviditet«, siger Dorthe Taxbøl. I de fleste tilfælde forsvinder plukveerne af sig selv i løbet af nogle timer. Er de voldsomme, kan de dæmpes med vehæmmende medicin, men den fremgangsmåde benyttes sjældent i Danmark og vil ifølge Dorthe Taxbøl næppe blive tilbudt kronprinsessen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her