Statsrevisorer giver trafikminister kæmpenæse

Lyt til artiklen

Transportminister Flemming Hansen (K) får en gevaldig næse af statsrevisorerne, som 'påtaler skarpt', at ministeren har givet Folketingets finansudvalg oplysninger om overtrædelser af bevillingsreglerne for Banedanmarks vedkommende, der ikke var 'fuldt dækkende'. Statsrevisorerne kritiserer også Flemming Hansen for, at han ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn med Banedanmark, og for at Banedanmarks styring af økonomien har været for dårlig. Yderst beklageligt Flemming Hansen - som det ikke har været muligt at få i tale - udtaler i en kortfattet pressemeddelelse, at han 'naturligvis' tager statsrevisorernes kritik til efterretning, og at det er 'yderst beklageligt', at hans informationer til Folketinget ikke har været gode nok, skriver Ritzau. Flemming Hansen skal redegøre om sagen i Folketingets finansudvalg den 21. september. Mangefuld og tilfældig Statsrevisorerne skriver, at »Transport- og Energiministeriets sagsbehandling og kvalitetssikring af aktstykkerne (bevillingsansøgninger til finansudvalget, red.) har været mangelfuld og tilfældig, selv om departementet kendte til problemerne med Banedanmarks styring«. Statsrevisorernes kritik er en opfølgning på en kulegravning fra Rigsrevisionen, der har vurderet Transport- og Energiministeriets tilsyn med Banedanmark, Banedanmarks økonomistyring og Banedanmarks manglende overholdelse af gældende regler. Rigsrevisionen konkluderede blandt andet, at Transport- og Energiministeriet i seks tilfælde ikke har behandlet sagerne grundigt nok, inden transportministeren gik til Folketingets finansudvalg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her