Det bliver vælgerne, der skal afgøre, hvem af to nuværende Venstre-borgmestre - Lars Carpens eller Jesper Bach - der skal stå i spidsen for Venstre i Furesø Kommune, som er blevet dannet af kommunerne Farum og Værløse. På en generalforsamling onsdag aften besluttede Venstre partiforening i Furesø næsten enstemmigt, at partiet stiller med en liste og to borgmesterkandidater ved det kommende kommunevalg den 15. november. Forhandlingsleder Af de omkring 200 fremmødte medlemmer var der kun to, der undlod at stemme, alle øvrige stemte for bestyrelsens forslag om at lade vælgerne afgøre, om borgmesteren skal hedde Jesper Bach eller Lars Carpens - hvis ellers Venstre vinder valget. Den af de to kandidater, der får flest personlige stemmer, bliver forhandlingsleder, når magten skal fordeles i den nye kommune.
Venstre stiller med to borgmesterkandidater i Furesø
Lyt til artiklen