Tipstjenesten: Forbyd reklamer for spil

Lyt til artiklen

Dansk Tipstjeneste opfordrer nu til et totalforbud mod reklamer for spil. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Opfordringen skyldes, at tjenesten har fået nok af, at der i danske dagblade bliver reklameret for ulovlige spil på internettet, der bryder tipstjenestens monopol. »Gør blot alle reklamer for spil ulovlige og slå samtidig meget hårdt ned på dem, der bryder reglerne,« siger informationschef Thomas Rørsig til Jyllands-Posten. Færre ludomaner Centerleder Michael Bay Jørsel på Center for Ludomani, som behandler ludomaner, mener, at reklamer for spil fører til, at stadigt flere helt unge bliver ludomaner. Han mener ikke, at de ulovlige spillesteder på nettet ville være slået så stort igennem, hvis der ikke havde været reklameret for dem. Dyrt for medier Men indføres der et forbud for reklamer for spil, vil det ramme nogle mediers pengepung hårdt. Strengere regler vil ramme en række medier meget hårdt. Tipsbladets administrerende direktør, Carsten Andreasen, siger til Jyllands-Posten, at hans avis slet ikke vil kunne leve uden reklamer for spil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her