Sushi, gulerødder og lakselasagne vil fremover stå på menuen i spisefrikvartererne på de københavnske folkeskoler. Kommunen lægger med et nyt skolemadskoncept madpakkekulturen bag sig, og åbner i stedet for skoleboder med økologisk og sund mad. Det er eleverne selv, der passer skoleboden, mens maden bliver leveret fra et centralt køkken i de gamles by, der blev indviet i dag. Meningen er, at 6. klasserne får sat en time hver dag af til at passe skoleboden. Et lunt måltid koster 15 kroner. Forældrenes ansvar Forbrugerminister Lars Barfoed roste det nye koncept ved lanceringen. Men han er ikke indstillet på, at skolemad skal på finansloven. »Jeg synes, det er rigtigst, at forældrene har ansvaret for, at deres børn får god mad, og dermed betaler det, som råvarerne koster«, siger han. 48 af Københavns 63 folkeskoler er klar med skoleboder. Kommunen håber, at alle vil komme med i løbet af 2006, selvom det vil kræve millioninvesteringer i nogle af de skoler, der har de dårligste bygninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























