Dansk bistand skal også bygge hoteller

Ulandsbistand handler om at hjælpe de fattige i slumområder som dette i Nairobi, Kenya. Men der er også ide i at bygge hoteller, når de kan skaffe arbejde til fattige og løfte turismen, siger en af bistandens nestorer, Knud Vilby. - Foto: AP
Ulandsbistand handler om at hjælpe de fattige i slumområder som dette i Nairobi, Kenya. Men der er også ide i at bygge hoteller, når de kan skaffe arbejde til fattige og løfte turismen, siger en af bistandens nestorer, Knud Vilby. - Foto: AP
Lyt til artiklen

SAS Radissons brug af bistandspenge fra den danske udviklingsfond IFU til at bygge hoteller for Afrika er i orden. Vel at mærke, hvis støtten har et udviklingsperspektiv, og hvis støtten til SAS Radisson ikke er konkurrenceforvridende, siger specialist i ulandsforhold og forfatter Knud Vilby i dag. Fagforbundet 3F's nyhedsbrev kritiserer i en artikel fredag IFU for i et samarbejde med fondens nordiske søsterfonde, at have bevilget 263 millioner kroner til 20 SAS-hoteller på det afrikanske marked. »Det er vigtigt, at investeringerne skaber nye arbejdspladser, der ellers ikke ville være skabt, og så skal støtten bruges til at sikre uddannelse af medarbejdere, arbejdsmiljø og miljø i det hele taget. Det er det afgørende, og IFU's støtte giver kun mening, hvis det giver noget ekstra på et af de to områder, og hvis der er tale om hoteller, som alligevel ville blive bygget ved almindelig kommerciel finansiering, så giver det ikke mening«, siger Knud Vilby. Turisme er vigtig for ulande Knud Vilby mener ikke, at det per automatik er kritisabelt, at der bruges udviklingspenge til at bygge dyre eksklusive hoteller i Afrika, hvor turisme er et stadigt vigtigere erhverv. Han påpeger, at en del af den udvikling blandt andet kræver hoteller af en standard, som turisterne finder attraktive. »Forudsætningen for udvikling i andre sektorer er blandt andet, at der skabes arbejdspladser i den moderne sektor, men derfor skal man stadig stille nogle ekstra krav for at stille bistandsmidler til rådighed«, siger Knud Vilby, der mener, at det er vigtigt at diskutere finansieringen af hotellerne og IFU's rolle. Fagforbundet 3F har gennem nyhedsbrevet 3F i en lang række artikler kritiseret, at danske skatteyderes ulandsbistand ender som erhvervsstøtte til danske virksomheder, hvilket indebærer, at job flytter fra Danmark til lavtlønslande i udlandet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her