S angriber akademikere

De forkælede akademikeres fagforbund skal klappe i med deres kritik af Socialdemokraternes plan for en reform af efterlønnen. Partiformand Helle Thorning-Schmidt leverede en verbal lussing, så det sang under sin kongrestale, der til gengæld strøg den øvrige fagbevægelse med hårene. »Tænk sig, de mener i ramme alvor, at mennesker, der tager en uddannelse, vil blive diskrimineret. Mage til misforstået faglig interessevaretagelse skal man da lede længe efter«, sagde hun. Bliv lidt længere Akademikerforbundene har kritiseret, at S-kravet om 38 år på arbejdsmarkedet for at opnå ret til fuld efterløn i 5 år, i praksis vil udelukke de højtuddannede fra ordningen. »Vi beder de mennesker, der har fået en gratis akademisk uddannelse med 5 års SU og et fjumreår oveni om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. Er det virkelig for meget forlangt?«, tordnede Thorning-Schmidt. Og så opstillede hun et billede: »Hvis valget står mellem at give en akademiker efterløn i 2035 eller give en folkepensionist en bedre hjemmehjælp i morgen, så vælger Socialdemokraterne at give en folkepensionist bedre hjemmehjælp i morgen«. Det får formanden for Akademikernes Centralorganisation (AC), Sine Sunesen til at kalde S-formanden både populistisk og demagogisk. Politisk opportunisme »Det er stærk kost. Og helt urimeligt. Der er hverken nationaløkonomisk eller sagligt belæg for, at man skal udelukke os, så det må være fordi, at det er politisk opportunt«, siger hun og fortsætter: »Det er en populistisk måde at tænke på. At udpege os som skyldige i, at folkepensionisterne ikke får det bedre, tangerer det demagogiske«. Også i S' egne rækker er der utilfredshed med formandens hårde angreb. Tidligere efterlønsordfører, Bjarne Laustsen, siger: »Jeg synes ikke, man skal lægge sig ud med enkeltgrupper«. LO var taget i ed, før S fremlagde sit efterlønsudspil, og i går rakte Thorning-Schmidt hånden ud til sygeplejersker, lærere og andre grupper med mellemlang uddannelse, der også har været kritiske.