Den stærkt pressede grønlandske landsstyreformand Hans Enoksen går til modangreb på både kritiske danske folketingspolitikere og kritikerne i sit eget parti, Siumut. Han afviser danske folketingspolitikeres krav om, at den danske rigsrevision skal føre kontrol med det danske bloktilskud på over tre milliarder kroner, som udgør hovedparten af de 3,6 milliarder kroner, som den danske stat i alt yder til Grønland. »Reaktionen fra flere folketingspolitikere undrer mig. De har selv indført hjemmestyre i Grønland, så det undrer mig, at de vil blande sig i de daglige forhold i Grønland. Og landskassens regnskaber revideres af statsautoriserede revisorer«, siger Hans Enoksen. Officielt forslag Kravet om kontrol med det danske tilskud er nu blevet til et officielt forslag i de danske finanslovsforhandlinger, fremsat af Dansk Folkepartis finansordfører og gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. Det sker som en reaktion på, at grønlandske toppolitikere har misbrugt deres repræsentationskonto til dyre vine, middage og fornøjelser. Hvilket har medført, at to landsstyremedlemmer har måttet forlade deres poster. Men Hans Enoksen er ikke enig i Dansk Folkepartis forslag: »Vi har jo reageret. Vi tolererede ikke de to landsstyremedlemmers misbrug, og de er trådt tilbage. Det er et bevis på, at vi selv kan tage hånd om den slags problemer. Jeg kunne forstå reaktionen, hvis vi ikke havde grebet ind. Men disse fejl har fået konsekvenser for de involverede«. Hård kritik Hans Enoksens stærkeste kritiker i sit eget parti Siumut - folketingsmedlem Lars-Emil Johansen - afviser også Dansk Folkepartis forslag, fordi han mener, at det er urimeligt og skadeligt for forholdet mellem Grønland og den danske stat. Til gengæld har Lars-Emil Johansen erklæret krig mod Hans Enoksen i de grønlandske medier. Senest har han til den grønlandske avis Sermitsiaq sagt følgende om landsstyreformanden: »Jeg synes, at det er utroligt pinligt og skandaløst, at landsstyreformanden for åbent tæppe demonstrerer, at han er totalt blottet for de mest elementære lederevner, og at han totalt mangler overblik og vision med sin politiske magtposition«. Ønsker urafstemning Lars-Emil Johansen er også formand for Siumuts partiafdeling i Nuuk, som nu opfordrer Hans Enoksen til at træde tilbage. Og afdelingen ønsker en urafstemning, så medlemmerne kan afgøre, hvem der skal være partiets formand. Desuden er Lars-Emil Johansen også åben over for et valg i utide til landstinget. Kritik preller af Men kritikken preller af på landsstyreformanden: »Min styreform er meget decentral. Jeg har altid en lang høringsrunde med kontakter til mange folk. Men da Lars-Emil Johansen var formand for partiet, blev der truffet beslutninger, uden at vi blev hørt. Så jeg forstår godt, at han reagerer stærkt på min ledelsesmetode«, siger Hans Enoksen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Klumme af Christian Jensen




























