SF vil forbyde køb af sex

SF vil have sat skub i debatten om prostitution. - Arkivfoto: Pelle Rink
SF vil have sat skub i debatten om prostitution. - Arkivfoto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Danmark skal følge Sveriges eksempel og gøre det strafbart at købe seksuelle ydelser hos prostituterede. De, der gør det, skal risikere bøde eller fængsel. Det samme skal mennesker, aviser eller andre selskaber, der tjener penge på at reklamere for prostitution. Efter et hovedbestyrelsesmøde i weekenden er det nu SF's officielle politik. Partiet lægger samtidig op til en bred indsats for at hjælpe kvinder og mænd ud af prostitution. Bedre vilkår »Vi ønsker ikke kun at gøre en masse mænd kriminelle. Vores hensigt er at skabe bedre forhold for de prostituerede. Derfor skal der gøres noget for at forbedre deres økonomiske, sociale og psykiske vilkår«, siger SF's ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge. SF vil have sat skub i debatten om prostitution, fordi den udgør en grov udnyttelse af medmennesker, der af forskellige grunde har færre valgmuligheder end den resterende del af befolkningen, mener partiet. Livsvarige problemer Prostituterede lever livet farligere end de fleste andre. De risikerer voldelige overfald, kønssygdomme, angst, depression og søvnforstyrrelser, og de risikerer livsvarige problemer med at leve et normalt kærlighedsliv og samliv, også selv om de holder op. »Ingen andre steder i vores samfund accepteres det, at et arbejdsliv kan påføre disse skader. Ingen har normalt lov til at behandle hinanden med så mange skader til følge«, påpeger SF i prostitutionsudspillet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her