Banedanmark står overfor omkostningsfulde opgaver. Signaler skal skiftes ud, og skæve skinner skal rettes. Det koster penge, og de skal findes, er trafikordfører fra Venstre, de Konservative, de Radikale og Dansk Folkeparti enige om. Men der kan gå lang tid, før de nævnte parter bag trafikaftalen fra 2003 finder ud af, hvor mange penge Banedanmark skal have, og hvordan de skal bruges. Det er, hvad der er kommet ud af det første møde i en række, som transport- og energiminister Flemming Hansen (K) har taget initiativ til. Møde hver tiende dag Trafikordførerne skal mødes hver tiende dag, og de regner med at blive færdige med arbejdet om seks til otte uger. »Alle ordførerne har ønsket at stille spørgsmål til rapporten fra Banedanmark«, siger ministeren. »Med hensyn til penge var vi enige om, at vi vil finde midler i det omfang, det viser sig at være nødvendigt, når vi er færdige med vores arbejde her. Der er ingen, der kan sige, hvad der er tale om af beløb« Mindst et halvt år går der, før en analyse af signalerne ligger klar. Analysen kan fortælle, om det kan betale sig, at bruge otte milliarder kroner til en samlet udskiftning. Flemming Hansen (K) siger, at Banedanmark ikke skal lave en ny rapport, men uddybe den seneste rapport, som anslår, at der er behov for 1,7 milliarder kroner ekstra, hvis jernbanen skal bevare det niveau, der blev aftalt i 2003.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























