Ny efterforskning i incestsag

Lyt til artiklen

Kriminalpolitiet i Odense har indledt ny efterforskning i forbindelse med en incestsag med en pakistansk pige som offer. Det bekræfter vicekriminalkommissær Jack Liedecke. Han leder Odense Politis Afdeling S, som specielt tager sig af indvandrerkriminalitet. Mareridt Efterforskningen er iværksat på grundlag af Politikens samtaler med den nu 19-årige kvinde Salma og gennemgang af de seneste fire års sagsakter fra politi og sociale myndigheder, som fortæller om hendes årelange mareridt hos familien i Vollsmose i Odense. »Efterforskningen koncentreres om hendes oplysninger om, at hun som mindreårig sammen med andre mindreårige etniske piger er blevet systematisk seksuelt udnyttet af voksne mænd«, bekræfter Jack Liedecke. »Vi har fået kontakt med kvinden og planlægger en nærmere afhøring i denne uge«, siger Jack Liedecke. Turde ikke tale Salma har fortalt Politiken, at hun og andre indvandrerpiger er blevet udnyttet systematisk på forskellige lokaliteter, og at det hver uge er foregået på bestemte tidspunkter. Ifølge Salma har fædre byttet døtre, og hverken hun eller andre piger turde tale om det. End ikke til hinanden. Politiet pointerer, at den nye efterforskning alene koncentrerer sig om hendes oplysninger om en kreds af pædofile i boligområdet. Selve incestsagen genoptages ikke, påpeger vicepolitimester Lars Ole Pedersen, Odense Politi. »Der var så mange modsigelser og unøjagtigheder i hendes forklaring, at vi ikke mente, at nogen kunne dømmes«, siger han og tilføjer, at sager af den karakter i det hele taget er vanskelige at gennemføre til dom - de fleste opgives »på grund af bevisets stilling«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her