Forsvaret kvitter 1.100 arbejdspladser

En dansk kampvogn på øvelse i Polen. - Arkivfoto: Toke Hage
En dansk kampvogn på øvelse i Polen. - Arkivfoto: Toke Hage
Lyt til artiklen

Forsvaret nedlægger nu 1.100 arbejdspladser. Nedlæggelsen af de mange arbejdspladser er et direkte resultat af det seneste forsvarsforlig, hvor det bl.a. blev besluttet at nedlægge de tre materieltjenester. Kan søge nye stillinger De tre materieltjenester samles fra årsskiftet til én tjeneste i Ballerup, der forventes at være i fulde omdrejninger i løbet af en treårig periode. De 1.100 ansatte overføres i første omgang til forsvarets genplaceringspulje, hvilket vil give dem fortrinsret, hvis de søger andre stillinger i forsvaret. Oberst Carsten Vejre fra Forsvarets Personeltjeneste, der har ansvaret for at prøve at finde nye job til de 1.100, understreger dog, at stillingerne først skal nedlægges løbende over de næste tre år. Samtidig går normalt mellem 5 og 10 procent på pension hvert år, så forsvaret regner ikke med, at det er mere end omkring 800 personer, der skal genplaceres om tre års tid. »Det er kun 30, som vil blive afskediget den 1. januar, hvis det ikke forinden er lykkedes at finde et andet job. De store klumper kommer først midt i 2006 og ved årsskiftet mellem 2006 og 2007. Det giver os ret god tid til at finde nye job, og det, er der god grund til at tro, vil lykkes. Men det vil være halsløs gerning at gætte på, hvor mange som ender med at blive afskediget«, siger Carsten Vejre. Nyt hovedkvarter Fyresedlerne kommer, efter Forsvarets Materieltjeneste i sidste uge tog første spadestik til tjenestens nye hovedkvarter i Ballerup. Projektet til i alt 254 millioner kroner skal udgøre fremtidens rammer for forsvarets materielindkøb. Tjenesten har købt en eksisterende kontorbygning i Lautrupparken, men den skal udvides betydeligt for at få plads til de i alt 750 medarbejdere, der skal arbejde i hovedsædet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her