Hjort bevarer kontanthjælpsloft trods kritik

Regeringen lancerede kontanthjælpsloftet under mottoet: Det skal kunne betale sig at arbejde. Men selv om det nu kan betale sig, er der ikke kommet flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, viser en ny rapport fra SFI. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Regeringen lancerede kontanthjælpsloftet under mottoet: Det skal kunne betale sig at arbejde. Men selv om det nu kan betale sig, er der ikke kommet flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde, viser en ny rapport fra SFI. - Arkivfoto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Regeringens kontanthjælpsloft er kommet for at blive. Det siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), efter at en lang række socialrådgivere og socialchefer på det seneste har kritiseret loftet for at sende en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere ud i fattigdom. »Det er ikke fordi, vi misunder folk på kontanthjælp, men vi kan se, at der er ledige rengøringsjob og avisruter, der ikke er besat. Og når vi ved, at man med få timers arbejde kan kompensere for loftet, synes jeg, at kritikken er urimelig«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. 2700 mindre om måneden VK-regeringen og en række andre partier indgik i 2003 en aftale, der medførte, at for eksempel samlevende kontanthjælpsmodtagere kan få nedsat deres hjælp med op til 2700 kroner om måneden. Siden da har en lang række mennesker, der til daglig arbejder med de svageste i samfundet, råbt vagt i gevær. Flere er ikke i stand til at betale deres husleje, og børn af kontanthjælpsmodtagere har fået forringet deres muligheder for at deltage i aktiviteter på linje med andre børn. Ikke flere i arbejde Desuden viste en rapport fra Socialforskningsinstituttet (SFI), at loftet over kontanthjælpsydelserne ikke har fået flere i arbejde. Beskæftigelsesministeren kalder rapporten for »interessant« og »nedslående«, men han mener, at det er kommunerne, der ikke har gjort deres arbejde godt nok. »SFI slog fast, at kommunerne havde svigtet opgaven med at oplyse om kontanthjælpsloftet og om, hvordan man kunne kompensere for loftet«, siger Claus Hjort Frederiksen. Ny undersøgelse Ministeriet har nu bestilt en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet, som skal undersøge, hvordan kommunernes sagsbehandlere holder jobsamtaler med kontanthjælpsmodtagerne. »Undersøgelsen vil kunne sige noget om, hvorvidt sagsbehandlerne er til tilstrækkeligt fokuserede på, at kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde«, siger beskæftigelsesministeren. Syge mennesker skal ikke arbejde SFI-rapporten pegede på, at omkring halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne selv mener, at de er for syge til at bestride et normalt arbejde. På spørgsmålet om hvorvidt det får beskæftigelsesministeren til at genoverveje sin holdning, svarer han: »Syge mennesker skal ikke ud og arbejde. Der må kommunerne hjælpe dem. Hvis de er så syge, så har vi førtidspensionen. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse for folk, der står til rådighed for arbejdsmarkedet«, understreger beskæftigelsesministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her