Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Ny lov får flere tosprogede elever til at flytte skole

Skoler i nærheden af ghettokvarterer får flere elever (arkivfoto: Gjellerup-parken, Århus) - Foto: Pelle Rink
Skoler i nærheden af ghettokvarterer får flere elever (arkivfoto: Gjellerup-parken, Århus) - Foto: Pelle Rink
Lyt til artiklen

Indskrivningslisterne til skoler, som ligger i nærheden af de såkaldte ghettoskoler, er eksploderet siden den første august, hvor forældre fik frit valg til folkeskoler. Bare i Århus Kommune havde 394 forældre den 19. august søgt om at få lov til at flytte deres børn, skriver Kristeligt Dagblad. De fleste ansøgninger kommer fra forældre med indvandrerbaggrund, som gerne vil flytte børnene fra de såkaldte ghettoskoler til andre skoler, hvor elevsammensætningen er mere blandet. Integrationsproblem Også i Odense vil mange gerne have deres børn i andre klasser. Seden skole i Odense har således fået 40 nye elever siden den første august. Hovedparten er børn med indvandrerbaggrund fra det nærliggende Vollsmose-kvarter. »Det fører til en større spredning af de tosprogede elever i kommunen. Men for os er det et problem, hvis vi modtager flere, end vi kan nå at integrere«, siger skolens souschef Helle Hjorth til Kristeligt Dagblad. »Desuden havde lærerne tidligere mulighed for at sige fra, hvis de i forvejen havde en meget vanskelig klasse. Nu har man pligt til at fylde klasserne op til 24 elever«. Også i København vil mange forældre gerne have deres børn i andre skoler, men kommunen har endnu ikke gjort op, hvor mange det drejer sig om. Forsøgsordning Det frie skolevalg kører som en forsøgsordning i de næste to år. Ordningen kan føre til, at de vanskeligste børn koncentreres på skoler, som velintegrerede forældre flytter fra, frygter Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini. Hun foreslår derfor, at nogle kommuner kan få lov til at begrænse det frie valg. Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti støtter den idé.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her