Det tager længere tid at reparere skinnerne på strækningen mellem København og Århus, end Banedanmark først lovede. I går lød meldingen, at skinnerne kunne være i orden torsdag, men nu bliver det udskudt til fredag - måske. Forsinkelser på en halv time Indtil da kan togene, som plejer at køre 180 kilometer i timen, kun køre 120. Det giver forsinkelser på op til en halv time. Banedanmarks pressemedarbejder Henrik Strunge ved ikke med sikkerhed, hvornår skinnerne igen bliver i orden. »Det ser ud til, at vi kan være klar på fredag«, siger han. »Vi regnede ikke med, at de her nye fejl ville opstå så hurtigt. Fremover vil vi prøve at blive bedre til at komme problemerne i forkøbet«. Sikkerhed frem for alt Hos DSB har pressemedarbejder Ole Hansen ingen kommentarer til, at togene bliver forsinkede i længere tid, end man først troede. »Skinnerne skal repareres, så sikkerheden bliver optimal og det tager den tid det tager. Der vigtigste er trods alt, at det er sikkert at rejse med tog«, siger han. DSBs salgsdirektør håber dog, at Banedanmark kan være færdige med skinnerne inden weekenddagene, hvor mange mennesker rejser. »Vi er kede af det på passagerernes vegne. Men forhåbentlig får vi en melding senere i dag, så vi kan informere om forsinkelserne og lave en nødkøreplan«, siger Bjørn Wahlsten, salgsdirektør hos DSB.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























