Hurtige tog igen fredag

Lyt til artiklen

Tirsdag blev farten på togene mellem Århus og København sat op fra morgenstunden, men allerede først på tirsdag aften beordrede Banedanmark atter farten ned på 120 km/t. Baggrunden for nedsættelsen af hastigheden er omkring 60 fejl i sammenføjningerne mellem skinneafsnittene på strækningen mellem landets to største byer. En målebil fandt i sommer 104 lignende fejl, som førte til hastighedsnedsættelsen fra 19. til 30. august. De nye fejl dukkede op ved en ny måling for få dage siden. Farten op Nu lover Banedanmark, at farten kan skrues op til 160 km/t fra København til Fredericia torsdag og helt til Århus på fredag. Men DSB risikerer allerede om kort til igen at skulle køre efter nødkøreplanen. Banedanmark sender nemlig målebilen på skinnerne om kort tid. »Man kan ikke udelukke, at det kan betyde nye hastighedsnedsættelser«, siger administrerende direktør Jesper Rasmussen, Banedanmark. De overraskende hastighedsnedsættelser har fået baneledelsen til at kalde tre mellemledere til tjenstligt forhør og indlede samtaler med en række medarbejdere, som har ansvaret for skinnenettet. Sådan en afhøring kan være alt fra opklarende spørgsmål til decideret afhøring om regelbrud, der i sidste ende kan føre til afskedigelser. »Ledelsen reagerer lidt voldsomt ved at kalde dem til tjenstlig afhøring, men omvendt må direktøren også gøre et eller andet med den mediebevågenhed, som er på sagen. Vi har tilbudt dem at have en advokat med, og det har de taget imod«, siger formand Andreas Hasle, HK/ Trafik & Jernbane. En plan for genopretning Baneledelsen forsøger at afdramatisere sagen. »Tjenstligt forhør er et frygteligt ord. Vi er nødt til at finde ud af, om vi har den rigtige procedure, gør de rigtige ting, finde ud af, hvem der vidste hvad hvornår«, siger Jesper Rasmussen. Banedanmark afleverer i løbet af få dage en genopretningsplan til transportministeren med forslag til, hvordan efterslæbet i vedligeholdelse kan indhentes de kommende år. »Det grundlæggende problem er, at der ikke er nok penge og folk til at løse alle de opgaver, som skal løses«, siger Andrea Hasle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her