Socialchef: Stramninger giver store sociale skel

Lyt til artiklen

De omfattende stramninger får nu en række chefer i landets kommuner til at tage bladet fra munden. En af dem er socialchef Jens Erik Pedersen fra Ebeltoft Kommune. Han er målløs over stramningerne på kontanthjælpen, som 'har bragt folk i armod'. »Der er tale om en reel nedskæring og en reel forringelse for de dårligst stillede«, siger Jens Erik Pedersen. Skjult dagsorden Undersøgelser har vist, at loftet over kontanthjælpen ikke har fået væsentligt flere i arbejde. Socialchefen i Ebeltoft Kommune mener heller, at det nogensinde har været regeringens intention at få flere i arbejde. Han mener derimod, at regeringen har en skjult dagsorden med initiativet. »For mig at se vil man lave et større socialt skel. Man vil manifestere, at der er nogen, der skal have det dårligere. Det er borgerlig politik«, siger Jens Erik Pedersen. Giver ikke flere arbejdspladser Også i Dragsholm Kommune oplever man, at det er blevet sværere for kontanthjælpsmodtagere at overleve. Kommunen har siden loftet på kontanthjælp oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger om hjælp til at betale elregninger, varme og decideret overlevelseshjælp. Loftet over kontanthjælpen er en pisk i kommunen, der ikke hjælper. »Der bliver ikke flere arbejdspladser ved at sænke kontanthjælpen. Vi måles på den hastighed, vi får folk ud på arbejdsmarkedet uden skelen til, om kontanthjælpsmodtagerne så også forbliver der«, siger Peter H. Hansen, leder af Arbejdsmarkedsafdelingen i Dragsholm Kommune. Tænk langsigtet Han mener, at regeringen skal tænke mere langsigtet i stedet for at sænke kontanthjælpen: »Arbejdsgiverne skal have økonomisk motivation til eksempelvis at tage kontanthjælpsmodtagere i en udbygget mentorordning. Arbejdsmarkedet skal gøres mere rummeligt«, siger Peter H. Hansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her