Asylcentrene i Frederikshavn, Skibby og Sigerslev lukker i løbet af de første måneder i det nye år. Ifølge Udlændingestyrelsen sker lukningerne som følge af, at der kommer færre flygtninge til Danmark. Styrelsen skriver i en pressemeddelelse, at beslutningen om lukningerne er truffet i samarbejde mellem styrelsen, Integrationsministeriet og Dansk Røde Kors. Imidlertid skriver Dansk Røde Kors samtidig i en pressemeddelelse i dag, at organisationen »netop har fået besked om«, at de skal stoppe driften med henholdsvis udgangen af januar og februar 2006 i Frederikshavn og Skibby. I Sigerslev sker lukningen til februar.
Tre asylcentre lukkes
Lyt til artiklen