Politiet magtesløs i kampen mod ungdomsprostitution

Lyt til artiklen

De fleste af de mænd, som køber sex hos mindreårige, bliver aldrig opdaget. På seks år er kun fire mænd blevet dømt, og 11 er blevet sigtet. »Det hænger ikke sammen. Undersøgelser har vist os, at 1,4 procent af de 15-17-årige har været udsat for betalt seksuel udnyttelse en eller flere gange«, siger Mogens Holm Sørensen, som er konsulent i Videns- og Formidlingscentret for Socialt Udsatte til Ritzau. Han mener, at politiet har svært ved at finde beviser mod de mænd, som køber sex hos mindreårige. »Det er jo svært at bevise, hvornår det er betalt sex, og hvornår det ikke er. Også fordi de unge ikke altid selv opfatter det som prostitution«, siger konsulenten. Manglende resurser Hos politiet erkender man, at der reelt er mange flere sexforbrydelser mod unge under 18, end der er sigtelser. Men ungdomsprostitution foregår ofte på steder, som politiet ikke kender til, og der er ikke penge nok til at lave det opsøgende arbejde, siger kriminalassistent Erik Hauervig til Ritzau. Han er kontaktperson til prostitutionsmiljøet for station City i København. »Jeg misunder ikke dem, der skal prioritere resurserne. Det handler om benhård prioritering, og der er også meget andet, vi skal se til«, siger kriminalassistenten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her