Der skal ryddes op i danmarkshistoriens største forurening i Kærgård Klitplantage i Vestjylland. 300.000 ton kemikaliespildevand har ligget i plantagen i mere end tre årtier uden, at nogen politikere har gjort noget ved det. Der skal bruges penge på en kemihandlingsplan, så forbrugerne ikke har så stor risiko for at få allergi og andre sygdomme. Og der skal forberedes naturprojekter. Det er ifølge Politikens oplysninger fortrinsvis, hvad miljøminister Connie Hedegaard (K) vil bruge de ekstra 50 millioner kroner på 2006-finansloven til. Herudover bliver driftsbevillingerne stabiliseret på 2005-niveau, og miljøministeren får altså sin mærkesag om stop for besparelser på området igennem. Oppositionen bestyrtet Finansloven, der fremlægges i dag, har dog alligevel skabt bestyrtelse i oppositionen, fordi regeringen efter flere års massive nedskæringer på miljøområdet op til februar-valget lovede at bruge en milliard ekstra over fire år, især på natur. Kritikerne regnede med, at pengene skulle fordeles jævnt over årene, og at der således var 250 millioner kroner allerede i 2006. Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne beskyldte derfor i gårsdagens Børsen regeringen for »talfup« og for »at spise af sin egen hale«. Ekstrabevilling Det sidste er der dog ikke tale om, idet de 50 millioner rent faktisk er en ekstrabevilling. At man begynder med så lavt et tal og først senere kommer op i det trecifrede leje, skyldes ifølge Politikens oplysninger, at miljøministeren vil forberede brugen af den ekstra milliard ordentligt. Danmark står i de kommende år over for at skulle bruge rigtig mange penge på at leve op til EU's krav om mindre forurening i naturområder og vores overbelastede fjorde, søer og vandløb, og ministeriets eksperter er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan det bedst kan gøres. Naturen har det skidt Det er for så vidt også i orden, medgiver Danmarks Naturfredningsforening (DN). »Forberedelse er altid godt. Men på den anden side er der mange steder som Ringkøbing Fjord og Nissum Bredning, hvor vi allerede ved, at naturen har det rigtig skidt, og man burde gå i gang med det samme for, at det ikke bliver værre«, mener Thomas Færgemann, afdelingsleder i DN. Plan hurtigst muligt Han er i modsætning til dele af oppositionen ikke bekymret for, om miljøområdet virkelig får den ekstra milliard. Men mener, at regeringen hurtigst muligt bør fremlægge en samlet plan for, hvad pengene skal bruges til. Dels fordi medlemmer af regeringspartierne i de seneste uger i medierne har skabt tvivl, om de også kan bruges til for eksempel filtre for at nedbringe forureningen med de farlige partikler fra trafikken. Dels fordi de oprindeligt blev lanceret til 'naturgenopretning mv'. »Godt nok stod der 'bl.a.' i regeringsgrundlaget, men selv om der helt klart bør gøres noget på kemiområdet, er det lidt en udvanding af løftet, hvis ikke langt størstedelen af miljømilliarden bliver brugt på naturen«, mener Thomas Færgemann fra DN. Connie Hedegaard vil først udtale sig om finansloven torsdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























