Efter appellen til befolkningen om hjælp har politiet fået enkelte henvendelser i sagen om drabet på en ældre mand i Brønderslev. Han levede et ensomt liv, og derfor har det været småt med oplysninger om bekendte og familiemedlemmer. »Vi har fået nogle henvendelser, og dem skal vi arbejde videre med i dag«, siger kriminalinspektør Henri Gade i Hjørring Politi. En af kommunens madudbringere fandt Martin Marthinus Jensen liggende død på gulvet i lejligheden på Tietgensvej i Brønderslev 17. august. En nærmere undersøgelse viste, at der ikke var tale om en naturlig død. Den 77-årige var formentlig blevet stranguleret. Og en af teorierne er, at han blev udsat for rovmord.
Enkelte tip om dræbt ældre mand
Lyt til artiklen