Dårlige kostvaner svære at slippe af med

Børn beholder deres madvaner resten af livet. - Foto: Finn Frandsen
Børn beholder deres madvaner resten af livet. - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Hvis man spiser fastfood og drikker litervis af cola som barn eller teenager, bliver man sandsynligvis ved med det, når man bliver voksen. Især unge, som starter med at spise usundt, når de er mellem 15 og 18 år, tager de dårlige vaner med sig ind i voksenlivet, konkluderer finske forskerne, som har fulgt spisemønstrene hos over 1.000 børn og unge i 21 år. Desuden viser deres undersøgelse, at mange små børn i alderen 3-15 år, som spiser usundt, også bliver ved med at have dårlige kostvaner, når de bliver voksne. Et dyrt problem Forskerne bliver bakket op af tidligere rapporter, som også har vist, at voksnes kostvaner bliver grundlagt i barndommen, skriver Ministeriet for Familie og Forbrugsanliggender i en pressemeddelelse. Det kan altså betale sig at gribe ind tidligt, hvis man skal forhindre, at fede børn bliver fede voksne. Og fedme er et problem, der koster den danske stat mange millioner. Flere fede danskere Omkring 1,7 millioner danskere er overvægtige og tendensen er stigende. I løbet af de sidste godt tyve år er 75 procent flere danskere blevet fede. Overvægt bliver derfor betegnet som en epidemi, som øger risikoen for sukkersyge, hjertekarsygdomme og muskelproblemer. I januar afsatte regeringen 83 millioner kroner, der over de næste fire år skal bruges til at bekæmpe fedme. Hovedparten af pengene er afsat til overvægtige børn i udsatte familier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her