Politi: Vidner er oftest gode til at slå alarm

Danskerne er bedre end deres rygte til at slå alarm, når de bliver vidne til lovovertrædelser eller noget, der ligner. Det er ikke almindeligt, at folk vender ryggen til, som det skete under en voldtægtssag i København. Her blev en kvinde trukket halvnøgen rundt i den indre by og voldtaget tre gange, uden at en eneste af de mange forbipasserende reagerede. Seks års fængsel En 24-årig mand blev onsdag idømt seks års fængsel for voldtægt af særlig farlig karakter i sagen. Men det er ikke almindeligt, at folk viger uden om på den måde. Politiet har erfaring for, at borgerne i de fleste tilfælde slår alarm. »Folk er ganske flinke til at ringe og meddele os, at der foregår et eller andet, som de synes, vi skal se nærmere på. Så kan der være nogle enkeltstående tilfælde, hvor man kan undre sig over, at der ikke er nogen, som har grebet ind. Men det generelle billede er, at folk er flinke til at ringe til os - især efter de har fået mobiltelefoner«, siger vicepolitiinspektør Flemming Steen Munch, Københavns Politi. Mange griber ind I den store Glostrup politikreds har politimester Jørn Bro i mange år opfordret borgerne til at slå alarm, hvis de kommer ud for noget mistænkeligt. »Vi oplever mange situationer, hvor mennesker griber ind, slår alarm og stiller sig til rådighed med vidneudsagn. Folk er bedre end deres rygte. Det er vores klare opfattelse, at folk er bedre til at alarmere politiet, end man tror. Vi gør også meget for at animere det. Vi uddeler ganske mange dusører i den anledning og sender påskønnelser til folk«, siger Jørn Bro. Misforstod situationen Han mener, at vidnerne i den tredobbelte voldtægtssag må have misforstået situationen, og derfor undlod at gribe ind. »Jeg gætter på, at de har misfortolket situationen, fordi vores normer er blevet noget udflydende. Jeg har en fornemmelse af, at der er sket et skred i vore normer. Bizar og blufærdighedskrænkende adfærd er blevet mere almindelig. Og det gør folk forvirrede over for, hvad der er frivilligt og ikke frivilligt. Se bare Gladsaxe Gymnasium, der har haft det som en del af sin introduktion, at de nye elever skal smide tøjet. Det forvirrer da de unge menneskers begreber«, siger politimesteren. Vidnerne i voldtægtssagen har til politiet forklaret, at det ikke gik op for dem, hvad der foregik. Kan se det bagefter »Bagefter kan de selvfølgelig godt se, der foregik noget galt. Men da de så det, opfattede de det som noget virkelig mystisk og bizart«, siger statsadvokatassessor Anne Birgitte Stürup, der var anklager i sagen. Hun peger på, at der i nattetimerne foregår meget forskelligt på gaderne i det indre København, hvor der på den tid færdes mange stofpåvirkede og berusede mennesker. »Jeg tror, mange er blevet immune over for, hvad der foregår. Og mange af vidnerne var selv fulde. Klokken var fem om morgenen. Man kan undre sig over, at de ikke kunne se, at det var galt. I det mindste kunne de have spurgt, hvad der foregik. Det er nok et storbyfænomen, at folk ikke blander sig. Jeg tror ikke, de kunne være gået rundt i en mindre provinsby på den måde«, siger Anne Birgitte Stürup. Hun understreger, at der ikke er grundlag for at rejse sag mod vidnerne for ikke at have grebet ind. Det er der ifølge straffeloven kun pligt til, hvis nogen er i livsfare. »Det er vores alle sammens moralske forpligtelse, vidnerne har overtrådt - ikke nogen lovgivning«, siger anklageren.