450 gange hver måned risikerer togtrafikken at blive lammet af glemte sager, der er så store, at de kunne indeholde noget farligt. Men det er sjældent, det går så galt som de fire gange siden 10. juli, hvor tusindvis af passagerer og andre er blevet generet, når politiet har standset togtrafikken i hovedstadsområdet på grund af efterladte effekter. I alle tilfælde var indholdet harmløst. Seneste blev 230 mennesker i onsdags evakueret i Humlebæk og togtrafikken på Kystbanen stod stille i fem timer på grund af en glemt pakke. Blandt andet var 22. juli såvel S-togs- som regionaltrafik indstillet i morgenmyldretiden forbi Charlottenlund station på grund af en efterladt kuffert. Brug sund fornuft Chefinspektør på Københavns Hovedbanegård, Per Buur, oplyser til Ritzau, at der på landsplan hver måned bliver afleveret 450 genstande, som er så store, at de kunne indeholde noget farligt. »Det er mapper, kufferter, plastposer og tasker, mens paraplyer, mobiltelefoner og lignende er regnet fra. Alene på hovedbanegården indsamler vi hver dag 20 ting, der under de forkerte omstændigheder kunne lamme trafikken«, siger Per Buur. Han har mange års erfaring i at vurdere efterladte objekter og mener, at sund fornuft er den vigtigste egenskab, hvis man vil undgå, at den skærpede opmærksomhed bliver terroriserende i sig selv. »Hvem ville for eksempel få noget ud af at sprænge Charlottenlund station i luften«, spørger Per Buur.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























