Den danske stat har i Østre Landsret fået medhold i, at to tinglysningsdommere var i deres gode ret, da de overdrog tidligere sovjetiske ejendomme i Danmark til Rusland. Ukraine havde påstået, at Danmark ikke kunne tillade sig at give bygningerne videre til Rusland. Den eneste arvtager Den danske stat valgte at betragte Rusland, som eneste arvtager for Sovjetunionen med det argument, at det var Rusland, der overtog alle internationale forpligtelser, gæld og aktiver fra unionen, da den blev delt op i flere nationer. Men Ukraine protesterede over afgørelsen, for Rusland og Ukraine var nemlig ikke færdige med de interne forhandlinger om, hvem der skulle have hvad efter splittelsen af Sovjetunionen. Ukraines advokat overvejer nu at søge om tilladelse til at føre sagen for Højesteret.
Rusland vandt ejendomsstrid mod Ukraine
Lyt til artiklen