Lev københavnsk - dø ung

Københavnerne lever i gennemsnit to år kortere end indbyggerne i resten af landet. Det skal der gøres noget ved, og redskabet skal være en samlet folkesundhedsplan. Det nikkede kommunens sundheds- og omsorgsudvalg torsdag aften ja til, og det betyder, at Sundhedsforvaltningen nu skal udarbejde et konkret oplæg. »Men der står ikke meget om folkesundhed i det foreliggende oplæg til kommunens budget for det kommende år«, siger sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R). »Derfor skal punktet op, når vi i de kommende budgetforhandlinger skal fordele det 'økonomiske råderum' på omkring 150 mio. kr. til nye initiativer«. Hendes foreløbige bud er, at en samlet folkesundhedsplan vil koste omkring 20-22 mio. kr. om året i de næste fire år. Broderparten af pengene skal gå til en alkoholpolitisk handlingsplan, som også var på dagsordenen på torsdagens møde. Den vil alene tegne sig for 13-15 mio. kr. om året. Resten af pengene skal gå til en øget indsats for tobaksafvænning, kostpolitik og mere motion. Den sidstnævnte del er beskrevet i planen 'En by i bevægelse', der ligesom alkoholplanen blev fremlagt på mødet. Folkesundhedsplan Grundlaget for den samlede folkesundhedsplan er en kortlægning af københavnernes sundhed, 'Folkesundhed 2005', der er udarbejdet for kommunen af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. »Den viser, at der er en klar sammenhæng mellem livsstil og folkesundhed. Når københavnerne lever kortere end andre danskere, skyldes det ikke mindst alkoholproblemer, rygning, manglende motion og usund kost. Dertil kommer, at der er en klar social skævhed i befolkningens sundhed, og København har den største koncentration af folk uden for arbejdsmarkedet og i de laveste socialklasser«, siger Inger Marie Bruun-Vierø. Hun erkender, at det er gammel viden. Det nye er, at der politisk skal satses mere målrettet på at rette op på skævhederne. »Vi har alt for længe haft berøringsangst over for befolkningens livsstil. Det hænger også sammen med, at der trives en masse floskler i sundhedsdebatten«, siger Inger Marie Bruun-Vierø. »Som for eksempel, »at det kan godt være, at vi lever kortere med en usund livsstil, men så lever vi til gengæld sjovere«. Men det passer ikke«. Rapporten om folkesundhed i København rammer nemlig en pæl igennem forestillingerne om, at når middellevetiden stiger i befolkningen, betyder det, at man holder liv i ældre mennesker med sygdom og nedsat funktionsevne. Undersøgelser viser, at de ekstra leveår, der lægges til, er raske leveår. Forklaringen ligger bl.a. i bedre behandlingsmetoder og mindre fysisk nedslidning. Forebyggelse Derfor er der god ræson i at holde også københavnerne længere i live. Recepten lyder bl.a. på en optrapning af både forebyggelse og behandlingstilbud til folk med alkoholproblemer, udbygning af rygeafvænningstilbud og en strammere rygepolitik bl.a. på kommunens egne arbejdspladser, mere motion i både børnehaver, skoler, fritidsinstitutioner og på arbejdspladserne. Og en særlig indsats over for de etniske minoriteter, både når det gælder kost og motion. Et af omdrejningspunkterne på det område skal dels være et nyt sundhedscenter specielt for etniske minoriteter med bl.a. læger, sundhedsplejersker, diætister og rygestopkonsulenter. Et andet initiativ er korpset af etniske sundhedsformidlere, som Politiken tidligere har omtalt. Og så er sundhedsborgmesterens vision et helhedssyn på forebyggelse, der skal gennemsyre hele kommunens politik. »Vi skal diskutere de sundhedspolitiske virkninger af alt, hvad vi gør i kommunen«, siger hun.