Regeringen er ved at lukke pædagogstudium

Regeringen er ved at lukke en populær uddannelse til meritpædagog - som medhjælpere med mange års arbejde i børnehaver og vuggestuer har brugt til at få en rigtig uddannelse. Regeringen lægger i finanslovsforslaget op til at sætte brugerbetalingen op med 62 procent. Og det vurderer pædagogrektorerne tager livet af uddannelsen. »Vi tror ikke, at nogen kan betale det her. Det betyder en lukning af den uddannelse. Det er simpelthen dødsstødet«, siger rektor Søren K. Lauridsen, formand for Pædagogernes Rektorforsamling. Hvert år tager godt 1.700 voksne den to et halvt år lange uddannelse. De har alle mindst fem års erhvervserfaring fra børnehaver, vuggestuer og fritidshjem bag sig og er typisk over 30 år. På Jydsk Pædagogseminarium betaler halvdelen af de meritstuderende selv den årlige pris på 9.400 kroner - som skal stige til 15.400 kroner om året. 30 procent af de studerende er i aktivering, og de sidste 20 procent får betalt uddannelsen af deres arbejde. Ikke råd selv En af dem er Søren Skov Hansen, som er 33 år, far til to og har arbejdet som pædagogmedhjælper i syv år. Han ville ikke have råd til selv at finansiere uddannelsen. »Det er mange penge. De fleste af os er oppe i årene, vi har børn og hus og faste udgifter til daginstitutioner, og så betyder det altså noget, at man pludselig skal betale mere. Det er ærgerligt. Hele ideen med det her er jo, at du kan tage en uddannelse, selv om du har alle de her faste udgifter. Der er ikke nogen af os, der har råd til at gå på SU«, siger Søren Skov Hansen. Regeringen begrunder forhøjelserne med, at de vil harmonisere egenbetalingen med betalingen til efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. På Undervisningsministeriets område er besparelserne 43 millioner kroner og på Videnskabsministeriets knap 8 millioner kroner. Meritlærerstuderende skal af med godt 3.000 kroner mere om året, og på åben uddannelse på universiteterne på især humanistiske og samfundsvidenskabelige fag sættes prisen op med omkring 30 procent. Haarder afviser Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser, at ændringerne strider mod regeringens egne intentioner om, at flere skal have en uddannelse. »Vi skal vænne os til at se uddannelse som en investering - og vi har valgt at lave fælles vilkår for alle, der uddanner sig og har indtægter ved siden af«, siger Bertel Haarder. Det er jo en svag gruppe, som ellers ikke får en uddannelse? »Det er så vidt jeg ved nogle, der i forvejen har job, og de er jo ikke ældre end tusindvis af universitetsstuderende, som jo har ringere vilkår. Så når man sammenligner med vilkårene andre steder i samfundet og fra tilsvarende uddannelseskategorier, så er det ikke urimeligt«, siger Bertel Haarder. Mange af de meritstuderende arbejder sideløbende med deres studier på nedsat tid. Søren Skov Hansen arbejder 24 timer om ugen på et fritidshjem, og hans løn er faldet fra 11.500 kroner udbetalt til 9.000 kroner udbetalt. »Det involverer jo hele ens familie, når man går ned i indtægt«, siger han. Pædagogernes Fagforbund og rektorerne mener, at besparelserne er i strid med regeringens egne målsætninger om, at flere ufaglærte skal uddannes. Hul retorik »Regeringens retorik virker meget hul. Det her rammer virkelig folk, som ellers ikke vil få en videregående uddannelse. De er over 30, har fornuftige boglige kvalifikationer, men har først og fremmest en hulens masse praktisk erfaring. De ofrer en stor del af deres fritid og liv på at tage det her for at få et kompetenceløft«, siger Søren K. Lauridsen. Medlem af forretningsudvalget i BUPL Allan Baumann kalder det bekymrende. »Der bliver hele tiden sat begrænsninger op for hele uddannelsesindsatsten. Vi er helt enige med regeringen i, at der er behov for flere med bedre kvalifikationer. Globaliseringen giver nye udfordringer, og derfor er der brug for alternative indgange, så medhjælpere med mange års arbejde i institutioner kan få en uddannelse«, siger Allan Baumann.