Rigspolitiets rejsehold mod organiseret kriminalitet, NEC, har i samarbejde med Herning Politi optrævlet en dansk rufferibande, der gennem syv år har tjent tykt på at udnytte i alt 34 baltiske kvinder til prostitution. Kriminalinspektør Kim Kliver fra NEC anslår, at banden har omsat for et tocifret millionbeløb og bagmanden tjent fem millioner kroner. Han er 37-år og fra Herning-området. Hans organisation talte 11 'telefonpiger', der via kontaktannocner i Ekstra Bladet formidlede de baltiske prostituerede til kundernes privatadresser. Stor organisation Banden bestod også af otte chauffører, der kørte de prostituerede ud til kunderne. »En af telefonpigerne har erkendt, at hun formidlede 850 samlejer, en chauffør at han kørte ud til 450 forskellige kunder. Det er vores opfattelse, at der er tale om en meget klart defineret organisation med bagmanden, hans højre hånd, telefonpigerne, chaufførerne, de baltiske kvinder og kontakter i Letland. Bagmanden har haft et afkast på minimum fem millioner kr. Det er meget omfattende«, siger Kriminalinspektør Kim Kliver. Efterforskningen mod banden blev indledt i september sidste år. Politiet har under efterforskningen benyttet sig af mulighederne for aflytning. Den 9. februar skete en omfattende anholdelsesaktion, hvor blandt andet seks lettiske kvinder blev anholdt. De er siden blevet udvist. I alt 22 personer er sigtet i sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























