Forsvarsminister Søren Gade (V) kan godt skaffe flertal for at sende flere danske soldater til Afghanistan, hvis han vel at mærke kan skaffe soldaterne. Dansk Folkeparti, der er med i aftalen om Afghanistan, har ikke noget mod at sende flere soldater til det centralasiatiske land: »Men Søren Gades idé om at skaffe dem ved at skære den danske styrke i Kosovo ned er halsløs gerning«, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen. »Efteråret er kritisk for Kosovo, der er et land uden ressourcer og uden styr på økonomien. I de kommende måneder skal der findes en varig ordning for området, og så er der bestemt ikke brug for at skære antallet af danske soldater ned«. DF undrer sig Søren Espersen finder det mærkeligt, at forsvarsministeren vil sende flere soldater til Afghanistan, hvor der »er mere styr på det end i Kosovo«. Den socialdemokratiske forsvarsordfører Per Kaalund er »som udgangspunkt positiv«, hvis der skulle komme en henvendelse fra NATO om en større dansk indsats i Afghanistan: »Men problemet er, at Forsvaret i øjeblikket ikke har flere at sende. Målet i det nye forsvarsforlig er, at vi kan have 2.000 soldater ude på internationale opgaver samtidig. Men det tal har vi ikke nået endnu«. Der er i dag cirka 1.100 danske soldater udsendt, heraf cirka 165 i Afghanistan og 345 i Kosova.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























