Regeringen er splittet i skandalen om to grønlandske toppolitikeres sjusk med offentlige penge. Venstre vil sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre skærpe kontrollen med de godt 3,6 milliarder kroner, som den danske stat hvert år giver i tilskud til det grønlandske hjemmestyre. Men flertallets krav om mere kontrol afvises blankt af de konservative sammen med Socialdemokraterne. Formanden for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, vil have, at Rigsrevisionen skal kontrollere, hvad pengene fra Danmark bliver brugt til. Skatteydernes penge »Vi skal ikke blande os i, hvordan de grønlandske politikere forvalter deres egne penge, men når det drejer sig om de midler, der kommer fra de danske skatteydere, skal Rigsrevisionen have adgang til at kontrollere, hvad pengene bliver brugt til«, siger Kristian Thulesen Dahl. Ifølge en revisionsrapport har to medlemmer af den grønlandske regering, Landsstyret, Jens Napãtôk og Rasmus Frederiksen, misbrugt deres repræsentationskonto blandt andet ved køb af alkohol og private fornøjelser. Hvor Jens Napãtôk er gået af efter afsløringen af, at han i 2004 alene havde brugt 412.221 kroner på repræsentationskontoen, nægter Rasmus Frederiksen at have misbrugt sin konto til privat brug. Han har i 2005 indtil nu brugt 141.779 kroner på repræsentation. Støtte fra venstre Kravet om øget kontrol fra Dansk Folkeparti får støtte af Lars Christian Lilholt fra Venstre. »En oplagt mulighed vil være at indføre statsrevisorer i Grønland. Selvfølgelig ikke med det samme store apparat, vi har - men en styrket, uafhængig kontrol er helt nødvendig«, siger Lars Christian Lilholt. Også det radikale medlem af udvalget, Niels Helveg Petersen, kræver at få sikkerhed for, at de danske milliardtilskud bliver brugt forsvarligt og for omgående handling fra regeringens side i sagen. Rydde op i eget hus Til gengæld afviser Socialdemokraterne og regeringspartiet Det Konservative Folkeparti at skærpe revisionen for Grønland. »Det er en opgave for Grønland selv. Det vil være et rigtigt godt signal for de grønlandske politikere, hvis de kan vise, at de selv har vilje til at rydde op i eget hus. Også fordi vi i selvstyrekommissionen netop forhandler om at lægge flere sagsområder ud til hjemmestyret«, siger Per Ørum Jørgensen fra de konservative. Siumut: Proportionsforvrængning Det ene af de to grønlandske medlemmer af Folketinget, Lars Emil Johansen fra partiet Siumut, afviser kravet som et udtryk for proportionsforvrængning. Han skyder skylden for skandalen på sin partifælle, den grønlandske regeringschef Hans Enoksen. »Jeg synes, at det er overreagere på den sag. Men jeg kan godt forstå tankegangen, fordi det er yderst beklageligt, hvad der foregår i Grønland for tiden. Det er meget beskæmmende og en meget primitiv måde at lede landet på, som Enoksen lægger navn til«, siger Lars Emil Johansen. Overformynderi Selv om det ser ud til, at der er tale om moralske problemer i Landsstyret, mener han, at det er en sag, som grønlænderne selv skal løse, i stedet for at et dansk overformynderi trækker en løsning ned over dem. Det var ikke muligt at få en kommentar fra landsstyreformand Hans Enoksen, der ifølge sin sekretær havde udenlandsk besøg i Nuuk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























