Nu ni sigtet for Christiania-drab

Skuddramaet kostede en tilfældig ung mand livet, og fristaden holdt en omfattende mindehøjtidelighed for ham. - Arkivfoto: Jens Dresling
Skuddramaet kostede en tilfældig ung mand livet, og fristaden holdt en omfattende mindehøjtidelighed for ham. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Endnu en mand er blevet sigtet for at have deltaget i det vilde skyderi i april i Christiania, som kostede en ung mand livet. Den senest anholdte er en mand på 23 år, og efter et næsten to timer lukket forhør i Dommervagten tirsdag besluttede dommeren, at anholdelsen skal opretholdes i tre døgn. I forvejen er seks andre varetægtsfængslet, mens yderligere to sigtede er på fri fod. Undersøgelser i gang »Der er fortsat mange undersøgelser, der skal laves, før vi er færdige med efterforskningen«, siger vicekriminalinspektør Magnus Andresen i drabsafdelingen på Politigården. En gruppe maskerede mænd sneg sig om aftenen den 21. april frem mod Pusher Street, hvor de affyrede cirka 35 skud med maskinpistol og med pistol mod tilfældige, der opholdt sig i gaden. Den 26-årige Morten Holmberg mistede livet, mens fem andre blev såret. Mange gerningsmænd »Det vanskelige i denne sag er, at der mange gerningsmænd. Vi forsøger at fastlægge de enkeltes roller i sagen. Nogle holdt udkig, andre kørte bilerne, og atter andre skød«, siger Magnus Andresen. Efterforskerne læner sig op ad forskellige tekniske undersøgelser, og de forsøger også at danne sig et præcist billede af begivenhederne ved at analysere de forklaringer, som er afgivet, siger vicekriminalinspektøren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her