»Kan det virkelig i Kongens København været muligt at forøve voldtægt som beskrevet i denne sag«? Forsvarer Dorthe Fuglsang stillede det retoriske spørgsmål i sin procedure i Østre Landsret efter en række af vidner, der på vej hjem fra byen havde set manden og kvinden, der ifølge anklagen i nævningesagen er voldtægtsmand og offer, som gik gennem gaderne i det indre København fra voldtægt til voldtægt. »Ja, det kan det desværre«, replicerer anklageren Anne Birgitte Stürup. Offeret chokeret Ifølge anklageren var offeret så chokeret, at hun intet kunne foretage sig. »Hun var blevet slået ned med en flaske og fik hovedet banket i asfalten. Hun var truet med, at han havde en kniv og ville dræbe hende. Hun var lammet af skræk og chok«, sagde anklageren. Overgreb set af adskillige Dagens første vidne havde set et par dyrke sex mellem træerne i midterrabatten på Nørre Voldgade, da han skulle lade vandet på vej hjem fra byen. »Det var lidt pinligt, så jeg lod som om, jeg ikke havde set dem«, forklarede han. Det næste vidne var også på vej hjem fra byen, da har ser et par, hvor kvinden ikke har trusser på. »Det var bizart, men jeg tænkte, det var et par, der havde et aftalt spil«, sagde han. Vildt udtryk i øjnene Cykelvidnet fik på et tidspunkt øjenkontakt med manden, som »havde et vildt udtryk i øjnene«, mens »hun virkede apatisk«. Vidnet fortalte også, at der var mange andre, der så manden og kvinden, og de blandt andet fik tilråb fra en kø ved et diskotek på Gl. Mønt. Det tredje vidne fortalte, at han passerede en mand, der holdt en pige uden bukser på i et fast greb, og at hun ikke så glad ud, måske lidt 'forvildet'. »Men at det kunne være en voldtægt, faldt mig slet ikke ind på det tidspunkt«, sagde han. Rigeligt at drikke Fjerde vidne stod foran diskoteket på Gl. Mønt sammen med en kammerat. Ifølge ham gik kvinden lidt foran manden, og han mente, det så meget normalt ud, selv om det selvfølgelig var underligt, at kvinden ikke engang havde trusser på. Det femte vidne var en ung kvinde, der også stod foran diskoteket. Hun frøs og undrede sig, da hun så et par, hvor kvinden er helt bar bagpå. Manden havde en hånd rundt om livet på hende. »Vi forestillede os, at det var et par, der havde fået rigeligt at drikke. Det faldt mig ikke ind, at der var noget galt«, forklarede hun. En så det blå øje Det sjette vidne så, at manden havde fat i hendes arme, og som den eneste af dagens vidner, at den næsten nøgne kvinde havde et blåt øje og blod i hovedet. »Hun skævede til mig og kiggede så ned igen. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte. Jeg skulle nok have gjort noget«, sagde han forsagt. Dagens syvende vidne troede kvinden var påvirket af alkohol eller det, der var stærkere. Hun havde øjenkontakt med hende, men fornemmede, at kvinden ikke observerede, hvad der skete omkring hende. Manden havde et solidt tag i hende, og det var ham, der bestemte retningen, forklarede vidnet. Vidne havde været til fest med tiltalte Efter den lange række af vidner fra turen gennem byen, blev en ung kvinde, der havde været til samme fest som tiltalte tidligere samme aften og nat, udspurgt om, hvordan han havde opført sig der. Hun fortalte, hvordan han havde kaldt hende og en veninde for møgkællinger for kort efter at trænge hende op i en krog og spørge, om hun ikke gav et kys. Smidt ud fra festen Han blev smidt ud, og en ven kørte ham til hans og kærestens lejlighed på Amager. Vennen vidnede også og fortalte retten, at han er der, hvis man har brug for hjælp. Anklageren sluttede dagen med at nævne den tiltaltes tidligere voldsdomme:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























