Tre ulande i kamp om udvidet dansk bistand

Danmark skal vælge et nyt samarbejdsland i Afrika. Enten Mali, Etiopien eller Niger ser ud til at blive den næste danske bistandspartner. Programsamarbejdslandene er de ulande, som modtager særlig megen dansk ulandsbistand. Og lige siden statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) under Folketingets afslutningsdebat før sommerferien meddelte, at Danmark vil udvide antallet af programsamarbejdslande fra 15 til 16 med endnu et afrikansk land, har rygterne i bistandsmiljøet svirret. Foruden de tre lande, som er tilbage i kapløbet, har også Madagaskar, Sierra Leone og Malawi været med på listen, men er nu valgt fra. Tre lande besøges Beslutningen vil blive truffet i slutningen af december, siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). I løbet af oktober og november vil hun besøge hvert af de tre lande, der kan komme på tale. Udenrigsministeriet vil desuden afholde en høring, hvor de private udviklingsorganisationer kan give deres besyv med om det endelige valg. Folketingets Udenrigsudvalg har opstillet en række kriterier for udvælgelsen af det nye programsamarbejdsland. Blandt andet at det skal være meget fattigt, men også, at der i den lokale regering er en seriøs vilje til at gøre op med fattigdommen - og ikke mindst til at bekæmpe den omfattende korruption som hærger Afrika. Korrupte Etiopien Om Etiopien siger udviklingsministeren, at det har en central betydning for stabiliteten på det uroplagede Afrikanske Horn. Desuden har danske bistandsorganisationer gode erfaringer med at arbejde i Etiopien. »På minussiden tæller, at korruptionen er høj, og at den politiske situation ikke er helt stabil efter det nyligt afholdte valg«, siger Ulla Tørnæs. Mali er et af verdens fattigste lande og ekstremt følsomt over for naturkatastrofer. Korruptionen er relativt lav, til gengæld er der i det muslimsk dominerede land store problemer med kvindens rolle og ligestilling - et højt prioriteret område i Danidas strategier i alle samarbejdslandene. Niger minder på mange måder om Mali med hensyn til følsomheden over for tørke og angreb fra græshoppesværme - som den aktuelle sultkatastrofe illustrerer. Landet er i politisk henseende relativt stabilt, men til gengæld hårdt plaget af korruption, siger Ulla Tørnæs.