Dansk Folkeparti kræver nu, at regeringen sætter transportminister Flemming Hansen (K) under administration efter den seneste tids massive problemer med at skaffe tog til tiden. Det skriver dagbladet Børsen. Andre skal involveres Problemerne med nedslidte skinner og forsinkede IC4-tog har fået regeringens faste støtteparti til at tvivle så meget på Flemming Hansens evner til at lede arbejdet, at de nu kræver andre af VK-regeringens ministre involveret i spørgsmålet om togdriften. »Vi mener, at der nu er andre af regeringens ministre, som må ind over det her og have et vågent øje med, at investeringsniveauet er stærkt nok i forhold til BaneDanmark ? og at kontraktforholdene mellem Ansaldobreda (italiensk producent af IC4-togene, red.) og DSB er fornuftige nok,« siger Peter Skaarup (DF) til Børsen. Hoveder skal rulle Transportminister Flemming Hansen (K) har indkaldt til hastemøde i ministeriet i dag. Her skal Banedanmarks adm. direktør Jesper Rasmussen og bestyrelsesformand Hans Skov Christensen forklare, hvad Banedanmark vil gøre for hurtigst muligt at rette op på det, som ministeren benævner som en »alvorlig situation«: At DSBs højhastighedstog kører med stærkt nedsat fart mellem Århus og København og dermed forsinker i tusindvis af passagerer. Inden dagens møde er det ifølge Berlingskes oplysninger politisk besluttet, at der skal ryge hoveder på chefgangene i Banedanmark. Afskedigelserne effektueres i næste uge. »Denne sag får personalemæssige konsekvenser i Banedanmark,« siger en centralt placeret politisk kilde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























