Forbud mod tilsætningsstoffer i tobak kan afspore

Lyt til artiklen

Mens sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil have undersøgt mulighederne for et dansk forbud mod vanedannende tilsætningsstoffer i cigaretter, advarer Kræftens Bekæmpelse imod, at et forbud ikke tager fat om ondets rod. Overlæge Hans Storm, Kræftens Bekæmpelse, siger, at tilsætningsstofferne ikke er det store problem, selv om et forbud kan gøre tobaksprodukterne mindre attraktive. »Men det afsporer samtidig debatten fra det, der er allervigtigst, nemlig at tobak er et dødsensfarligt produkt, og passiv rygning er skadeligt. Så vi arbejder meget mere for at få et forbud mod rygning i det offentlige rum, så de, der ikke ryger, ikke bliver udsat for røg. Det vil have en meget større effekt«, siger Hans Storm. Kammeradvokaten skal undersøge Den politiske åbning over for et forbud imod tilsætningsstofferne kom, da indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen på et møde med Folketingets sundhedsordførere meddelte, at han er klar til at lade Kammeradvokaten undersøge, om det er muligt at indføre et dansk forbud uden om EU. »Regeringen synes, at vi skal tage et opgør med de tilsætningsstoffer, der gør det sværere at holde op med at ryge. Vi synes, det er bedst at tage det i internationalt regi, men det er ikke er lige om hjørnet«, siger Lars Løkke Rasmussen. Kammeradvokatens svar kommer til at indgå i regeringens samlede tobaksstrategi, som er lovet omkring årsskiftet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her