Agerhønen på nedtur

Landets bestand af agerhøns har næppe i nyere tid været mindre end i disse år. Bestanden talte i 1940'erne og 1950'erne op mod 150.000 par. Nu er der formentlig højst 15.000 par tilbage, viser tællinger foretaget af Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Og agerhønen ser endda ud til at være i fortsat tilbagegang, oplyser Henning Heldbjerg, der er biolog i DOF. Agerhønens føde forsvinder »Agerhønen er på retur overalt i Europa, men i Danmark er tilbagegangen særligt voldsom. Hønsefuglen har fået væsentligt ringere levevilkår i landbrugslandet de seneste årtier«, siger han til DOF's nyhedsbrev. Agerhønens kyllinger er i deres første leveuger afhængige af en føde af insekter, men på grund af sprøjtegifte er der næsten ingen insekter i det dyrkede land. Så nyklækkede agerhøns dør af sult. Voksne agerhøns lever næsten udelukkende af planteføde, primært ukrudtsfrø. Også den fødekilde er næsten forsvundet på grund af giftsprøjtning, fortæller Henning Heldbjerg. Han påpeger, at agerhønen ikke kan leve i de vidtstrakte arealflader med intensiv kornavl. Agerhønen er de landskabelige udkanters fugl. Bytter for jægere »En sund og naturlig bestand af agerhøns i Danmark er afhængig af levende hegn og udyrkede bræmmer langs grøfter, diger og markskel, hvor hønsefuglene kan finde deres insekter, urter og ukrudtsfrø. Men agerhønen har bogstavelig talt mistet sine livslinjer i det moderne landskab, fordi mosaikken af små marker med varierede afgrøder er blevet til kæmpemæssige ensformige kornmarker. Målt i kilometer er der blevet radikalt færre randområder til agerhøns«, siger Henning Heldbjerg. Også statistikken over vildtudbytte, der viser, hvor meget danske jægere nedlægger årligt, fortæller om agerhønens voldsomme nedtur det sidste halve århundrede. Frem til omkring 1960 blev der hvert år skudt op mod 400.000 agerhøns. Nu om dage nedlægges kun cirka 40.000 om året, og en stor del af dem er opdrættede, udsatte fugle.