Bagmandspolitiet og Told & Skat er på vej ind i en dansk korruptionsskandale, hvor en række virksomheder mistænkes for at have betalt bestikkelse for at sikre sig ordrer i FN's nødhjælpsprogram olie for mad. En af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har erkendt at have bestukket irakiske embedsmænd to gange i 2001 og 2002. 142 danske virksomheder skal granskes Men det er ikke sikkert, at sagen stopper der. En særlig FN-undersøgelseskommission er ved at undersøge 142 danske virksomheders samhandel med Irak. Det sker som led i en kulegravning af olie for mad-programmet, der med en samlet værdi af 64,2 mia. kr. var en af verdenshistoriens største nødhjælpsoperationer. »Vi har med stor interesse læst aviserne i dag. Artiklerne er vores eneste viden om denne sag, men vi vil følge den nøje. Jeg forventer, at vi kan sige mere i næste uge«, siger bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen. Alment accepteret Told & Skat vil nu beslutte, om de skal gøre de danske virksomheder, der har handlet med Irak, til et fokusområde, siger kontorchef Tage Christensen fra kontrolkontoret. »Det er sandsynligt, at vi vil gøre det, når vi nu har fået at vide, at der er risiko for, at en større kreds af danske virksomheder har været involveret. Det ville jo være idiotisk ikke at gøre det, når virksomhederne nu selvanmelder til FN-kommissionen. Det ligger jo på en sølvbakke«, siger han. Indtil 1998 var bestikkelse alment accepteret og endda fradragsberettiget. I dag maskeres penge under bordet typisk som 'handelsomkostninger'. Fyret i 2004 Om det også var tilfældet i Grundfos, vil koncernchef Jens Jørgen Madsen ikke udtale sig om. Han vil kun bekræfte, at to salgsmedarbejdere blev fyret i juni 2004, fordi de havde betalt returkommission til de irakiske myndigheder. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen betegner sagen som 'beklagelig'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























