48 timer gav fem bud på bedre integration

Der skal to hænder til at klappe. Sådan lød det fra én af de fem arbejdsgrupper, der i 48 timer var buret inde på Hotel Comwell i Roskilde. I alt 48 præster, imamer, skoleledere, sagsbehandlere og virksomhedsledere har været samlet fra torsdag til lørdag for at tænke anderledes tanker om integration på fem forskellige aldersniveauer. Nu har de fremlagt deres forslag for integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Gruppen, der er kommet frem til logoet, 'der skal to hænder til at klappe', mener, der er brug for en holdningsændring, som gør virksomhederne og de etniske danskere mere åbne overfor indvandrerne. Gode sprogkundskaber gør det ikke alene. Derfor foreslår de en hjemmeside, som især er rettet mod etniske danskere, og som fokuserer på fup og fakta med påstande som: »Produktionsplanen holder ikke, fordi de skal bede seks gange om dagen«. Fulton på land En anden gruppe foreslog en slags Fulton på landjorden, hvor målgruppen er de 25.000 arbejdsløse indvandrere, de negative rollemodeller og de ikke-jobmotiverede. Tanken er, at virksomhederne selv skal stå for integrationen ved at invitere en gruppe indenfor i seks måneder, hvor de arbejdsløse under ledelse af en 'Skipper' blandt andet skal lære at møde til tiden. Hvis de unge ikke møder op, ryger kontanthjælpen. Andre foreslog familiekontrakter for familier med socialt udsatte og sprogligt svage børn, klippekort til danske netværk, en hjemmeside med navnet »Get a life« (få et liv, red.) til skolesøgende børn og deres forældre, hvor de får oplysninger om samtlige fritidstilbud. Der var også et forslag om en årlig studiecamp i syv dage til 100 unge for få flere indvandrerunge til at søge ind på en ungdomsuddannelse. Ministeren var imponeret over de 48 menneskers arbejde. Men stillede også kritiske spørgsmål til alle grupperne. »Nogle af forslagene ligner noget vi kender, andre burde man have tænkt på noget før. Det er værd at bemærke sig, at alle forslagene er lige til at gå til. Ingen af dem kræver en lovændring. Men de stiller store krav til kommunerne og virksomhederne. Men jeg lover, at regeringen bakker op«, sagde ministeren. Hun var kritisk overfor nogle af de internetbaserede initiativer til de unge indvandreres forældre, fordi hun stiller spørgsmålstegn ved, om de overhovedet bruger nettet. Rikke Hvilshøj fremhævede flere af forslagene, men var især interesseret i studiecampen for unge indvandrere: »Det synes jeg lyder meget spændende. Og en sjov måde, hvor de unge bliver motiverede. Jeg vil absolut ikke afvise, at jeg vil gå ind i det projekt{rdquo}, sagde hun. En øjenåbner Det er erhvervslivets brancheorganisation Dansk Industri (DI) der stod bag det 48 timer lange topmøde. Halvdelen af indvandrerne i Danmark er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig forlader alt for mange folkeskolen uden de fornødne sprogkundskaber til at kunne gennemføre en erhvervsmæssig uddannelse. Direktør Hans Skov Christensen betegner topmødet som en succes: »Nu vil der blive nedsat en gruppe med nogle af topmødets deltagere. De skal arbejde på, at ideerne bliver ført ud i livet, for arbejdet må ikke standse her. Alt for mange nydanskere står uden tilknytning til arbejdsmarkedet«, sagde Hans Skov Christensen. DI håber også, at topmødet har været med til at knytte de 48 personer mere sammen og har givet dem nogle erfaringer, de kan bruge deres daglige virke. Direktør i rengøringsselskabet ISS Ulrik Damm betragter de 48 timer som noget af en øjenåbner: »Alene det at min gruppe kom frem til en erkendelse af, at fokus ikke alene skal være krav til indvandrerne, men også til os danskere. Både mennesker og virksomheder«, siger Ulrik Damm. På det personlige plan har han også måttet begrave en fordom. »Inden dette møde betragtede jeg Imam Abu Laban som rabiat og ham med blodpengene. Men han er en karismatisk mand, der gør meget for integrationen hver fredag til bønnen i moskeen. Jeg må erkende, at jeg var faldet for en fordom. Og jeg er flov«, sagde han.