Sundhedsstyrelsen har bedt kammeradvokaten om at undersøge, om der skal lægges sag an mod importøren af to bedøvelsesmidler, der har givet mange danske tandlægepatienter varige nerveskader, skriver Fyns Amts Avis. Kammeradvokat Hagel Sørensen prøver i første omgang at få importøren til at betale de penge, som Patientforsikringen har udbetalt i erstatning til patienterne. »Når vi har undersøgt alle muligheder, forelægger vi resultatet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som så afgør, om der skal udtages stævning«, siger han til avisen. Direktør: Forbindelse ikke dokumenteret Patientforsikringen har alene i 2003 fået 33 anmeldelser fra patienter, der er blevet skadet af stoffet Articain, som er indeholdt i bedøvelsesmidlerne Septanest og Septocain. Importøren af stofferne, CMS Dental ApS, mener ikke, at firmaet er erstatningspligtig, da det ikke er påvist, at det er stofferne, der har givet skaderne. De syge patienter har fået ødelagt nerver i læbe og tunge, og mange må leve med varige smerter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























