Tipstjenesten vil forbyde pengespil for unge

Unge under 16 år bør ikke spille om penge, mener Tipstjenesten. - Arkivfoto: Jacob Carlsen
Unge under 16 år bør ikke spille om penge, mener Tipstjenesten. - Arkivfoto: Jacob Carlsen
Lyt til artiklen

Børn og unge under 16 år skal ikke længere kunne købe skrabelodder og satse penge på det ugentlige væddemål på Oddset. Dansk Tipstjeneste overvejer nemlig at indføre aldersgrænse for alle deres spil. »Vi vil drøfte på vores næste bestyrelsesmøde 24. august, hvordan man kan etablere en aldersgrænse, og hvordan den skal administreres i praksis«, siger informationschef Thomas Rørsig. 11.000 storspillere Han nævner, at der også kan være tale om at indføre andre begrænsninger, men at det vil ske i tråd med de erfaringer, der er gjort både i Danmark og andre lande. Indgrebet fra Tipstjenesten kommer, fordi en undersøgelse fra Norge har vist, at 11.000 teenagere er storspillere og nemt bliver afhængige af spilleriet. At grænsen ikke er sat ved myndighedsalderen 18 år skyldes, at det, ifølge Thomas Rørvig, er mest rimeligt over for detailbutikkerne, der i forvejen ikke må sælge alkohol og cigaretter til unge under 16 år. Spil isolerer børnene Aldersgrænsen glæder lederen af Center for Ludomani, Michael Bay Jørsel, der mener, »at unge og pengespil ganske enkelt ikke hører sammen«: »Jeg hilser Tipstjenestens overvejelser vældigt velkommen. Jeg ville dog ønske, at man tog skridtet fuldt ud ved at sætte grænsen ved 18 år, ligesom der jo er ved kasino og spilleautomater«, siger han. I dag er det primært spil på Oddset, hvor fodboldglade drenge i stigende grad fordyber sig og derved bruger flere og flere penge. Tidlig indsats Derfor mener man også i Københavns center for Ludomani, at grænsen burde være højere, fordi ludomani bør forhindres så tidligt som muligt. »Jo tidligere børn får debut med at spille, jo større er sandsynligheden for at udvikle ludomani senere hen. Vi ser jo børn helt ned til 10 år, og det kan hurtigt tage fart«, siger afdelingsleder Benedicte Ejlers. Problemerne for børn, der lider af ludomani, er mange. Selvfølgelig er der det økonomiske problem, når alle lommepengene og senere børneopsparingen og lån i banken bliver brugt til spil. Men det er slet ikke det værste. »Det allervigtigste problem er, at børnene dropper ud af sociale relationer, af familien og skolen eller den uddannelse, man er i gang med. Der sker en isolation, hvor barnet isolerer sig sammen med spillet og de løgne, der er med der. Og det er jo katastrofalt«, siger Benedicte Ejlers.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her