Folketinget fik ikke besked om tøjimport-aftalen mellem EU og Kina før en måned efter, at aftalen var faldet på plads. I en skrivelse indrømmer udenrigsminister Per Stig Møller (K), at notatet først blev sendt videre til Tekstilkomitéen en måned efter, aftalen var indgået. Det skriver Ekstrabladet. »Grundet en beklagelig ekspeditionsfejl fremsendes notatet først efter sagens behandling i Tekstilkomitéen den 21. juni«, skriver udenrigsministeren til Folketingets Europaudvalg. Bendtsen overså aftalens konsekvenser Notatet nåede først frem til Folketinget 15. juli, men da var sagen for længst blevet behandlet i den såkaldte Tekstilkomité, som ligger under økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). Heller ikke han reagerede på aftalen og dens konsekvenser. »Det er dybt forkasteligt, at udvalget først får besked godt en måned efter aftalens indgåelse. Regeringen skulle fra starten højlydt have protesteret over aftalen. Og kunne her have fået hjælp fra et bredt flertal i Folketinget«, siger de radikales erhvervsordfører Poul Erik Christensen til Ekstrabladet. Store konsenvenser for tøjimportører »I fredags vågner erhvervsministeren så endelig op og protesterer over aftalens konsekvenser for danske tøj-impotører. To måneder efter aftalens indgåelse! Det er alt alt for sent«, siger han. Konsekvensen af aftalen mellem EU og Kina er, at tøjimportører risikerer at stå tilbage med en millionregning i tabt fortjeneste, fordi det indkøbte tøj ikke må indføres i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























