Den drabssigtede dørmand fra Café Rust udpegede i dag i retten en 22-årig mand som knivstikker under et opgør ved spillestedet på Nørrebro. Dørmanden vidnede i Københavns Byret under et massivt sikkerhedsopbud af politifolk mod manden, der er tiltalt for at have stukket en anden i ryggen, da hans gruppe blev afvist adgang til Rust. En uge før Rust-drab Knivstikkeriet skete den 22. maj - blot en uge inden, at dørmanden selv blev opsøgt af en gruppe unge, trak en pistol og skød to af dem. Den ene døde, og dørmanden er sigtet for drab, men kalder skyderiet for ren nødværge. Dørmanden forklarede i retten, at han kendte den 22-årige mand og derfor ikke havde nogen problemer med at genkende ham som knivstikkeren. Offeret var en person, der forsøgte at hjælpe med at dæmpe gemytterne, da gruppen blev afvist. »Jeg så A komme løbende og stikke ham i ryggen. Jeg så kniven i hans hånd«, forklarede dørmanden. Advarede familien Da politiadvokat Michael Jørgensen spurgte, om dørmanden var overbevist om at have genkendt den tiltalte, svarede den sigtede: »100 procent«. Dørmanden forklarede også, at den tiltalte kom på Rust sammen med en gruppe unge, der var kendt af dørmændene for at skabe ballade på spillestedet. »Der havde igennem rigtig lang tid været problemer med de mennesker. Jeg havde personligt snakket med deres familier, fordi der ugen før havde været problemer med nogle af dem. Familierne havde lovet, at de ville holde sig væk i fire måneder. Det holdt desværre ikke«, forklarede dørmanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























