Søvndal afviser 21-års-regel

Lyt til artiklen

Det bliver aldrig SF s politik, siger partiformanden, Villy Søvndal, til et forslag fra folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard om, at folkesocialisterne skal gå ind for en 21-års-regel for ægtefællesammenføring. SF s hovedbestyrelse har for halvandet år siden fastslået i partiets integrationspolitiske program, at SF er imod en særlig aldersgrænse for udlændinges ret til at få en ægtefælle til Danmark, påpeger Villy Søvndal, så Anne Grete Holmsgaards forslag har ingen gang på jorden, siger han. Andre partier enige Ifølge loven er aldersgrænsen på 24 år, og det er hverken regeringen, Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne til sinds at rokke ved, har de fire forligspartier meldt. Anne Grete Holmsgaard kalder det i dagbladet Information for misforstået godhed at forlange aldersgrænsen væk, så alle unge kan gifte sig frit med både danskere og udlændinge, når de når myndighedsalderen på de 18 år. En højere aldersgrænse hjælper unge indvandrere til at modstå pres fra familien, mener Anne Grete Holmsgaard. Villy Søvndal siger, at han er imod sådanne generelle lovindgreb. Hvis unge indvandrere skal hjælpes til at modstå pres, skal det være med andre instrumenter i form af for eksempel beskyttelse, siger partiformanden. Også partiets retsordfører, Anne Baastrup, er imod Anne Grete Holmsgaards forslag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her