En ung cyklist døde i morges efter en ulykke med en højresvingende lastvogn i Aalborg. Politiet vil først på et senere tidspunkt tage stilling til, om der er grund til at sigte lastvognschaufføren for uagtsomt manddrab. På vej på arbejde Ulykken skete på Hobrovej lidt før klokken syv. En lastvogn med hænger kørte i sydlig retning og svingede til højre ad Thøger Larsens Vej. Inde på cykelstien kom en 22-årig mandlig cyklist trillende. Han var på vej på arbejde. Han ramte siden af lastvognens forvogn, rutsjede ind under lastvognen og blev derefter kørt over af baghjulene, oplyser den vagthavende hos politiet. »Han døde af sine kvæstelser«, siger den vagthavende.
Endnu en cyklist dræbt af lastvogn
Lyt til artiklen