En billet bliver en krone dyrere, mens klippekort stiger med mellem fem og ti kroner. Prisstigningen på periodekort bliver mellem 10 og 25 kroner. Desuden kommer det til at koste 100 kroner mere at køre uden gyldig billet. Seks borgerlige og et enkelt socialdemokratisk medlem af Trafikudvalget i HUR har besluttet, at prisstigningen skal træde i kraft fra årsskiftet. Det betyder, at HUR får 40 millioner ekstra i kassen. Trafikudvalgets formand, Bent Larsen (V), siger dog til Ritzau, at den ekstra indtægt ikke kan kompensere for de ekstra udgifter, som prisstigningerne på olie har ført med sig. Olieprisernes stigning kommer til at give et endeligt underskud på 25 millioner kroner, oplyser formanden.
Priser på busbilletter stiger som ventet
Lyt til artiklen